Dag 26 - 28 - Hollywood, Venice Beach & Hjemad.

Tiden var sluppet op i Las Vegas, og vi skulle nu drage videre mod sidste stop på denne lange rejse, Los Angeles.

Martin prøvede til det sidste at vinde denne fede cykel, men det lykkedes ikke, bedre held næste gang.

Med en smule tømmermænd fra nattens strabadser ved craps bordet, satte vi kursen mod LA. Kate tog dirigentstokken i hånden, og kørte os hele vejen, hvilket jeg satte stor pris på netop i dag :-)

Ankomst til LA om eftermiddagen, med et skønt solskinsvejr foroven. Temperaturen var dog faldet med næsten 15 grader! Det viser lidt om hvor stor forskel der er på Nevada ørkenens stegende hede, og den friske brise fra vest der blæser indover LA. Om aftenen gik man jo næsten og frøs, men vi bed det i os, da vi alligevel ikke ville klage over temperaturen generelt, i fht. Danmark.

Vi indtog vores aftensmåltid på en rigtig hyggelig diner i 50'er stilen, med jukebox på væggen, store milkshakes og burgere der sagde spar 2.

Udmattede og med mangel på søvn fra et par hektiske dage i Las Vegas, røg vi i kassen og håbede på godt vejr den følgende dag, da vi havde besluttet os for at denne skulle bruges på at indtage den sidste sol inden hjemrejse.

Søndag morgen, fantastisk vejr! Solen skreg på os, og stillehavet ved Venice Beach indbød til en herlig forfriskende dukkert fra morgenstunden.

Vi indtog strammen sammen med mange lokale "Angels" som beboerne i Los Angeles bliver kaldt. Livredderne fra Baywatch var på plads, og surferne stod på deres lange surfbrædder og lavede akrobatiske spring i bølgerne. 

Efter et par timers solbadning, besluttede vi os for at at køre hjem og skifte til lange bukser for første gang på turen, inden vi skulle ud i den knap så lune sommeraften. Vi nåede dog at se lidt af den gadekunst, som LA også er kendt for at huse.

Vi tog ned på walk of fame, hvor alle stjernerne er linet op på rad og række. Vi spiste på Hooters, en restaurant der er kendt for deres kvindelige servitricer, hvor vi fik ærke amerikanske hotwings i lange baner.

 Vi havde på forhånd aftalt, at man ikke kunne forlade USA uden at have været en tur i biografen. De er jo meget længere foran os, når det kommer til nye film, og vi tog derfor ind og så filmen "Savages" som først har premiere i Danmark til oktober. En super fed film om det mexicanske narkokartel, krudt og kugler og spænding for alle pengene.

Og som alt muligt andet herover, er alting bare bigger n' better. Popcorn med smør og 2 liters cola'er, så er der dømt biohygge.

Da kl. viste 2:30 på hotellets vækkeur, vidste vi godt at vi havde nok så travlt med at komme i seng. Vi skulle tjekke ud kl. 11 den følgende formiddag, og derefter tilbringe de sidste par timer i LA, inden turen gik mod lufthavnen og hjemrejsen skulle begyndes.

Efter 28 dage på farten, 6.500 km bilkørsel, igennem 9 stater, 12 hoteller og ubeskriveligt mange fantastiske naturoplevelser, slutter dette eventyr. En rejse der har bragt os ud i omgivelser, vi ikke troede fandtes på denne jord. Sammen kom vi helskindet igennem, og vi siger tak for denne gang, og på snarligt gensyn.

Tak fordi i har fulgt med, vi håber i har nydt at læse bloggen, 

så meget som vi har haft fornøjelsen af at skrive den.

De kærligste hilsener

Martin & Katarina

Dag 22-25 - Viva Las Vegas!

Tiden flyver afsted, når man nyder livet. Derfor har der været stilstand på redaktionen, da vi har haft travlt med at opleve en masse spændende ting. Men i skal selvfølgelig ikke snydes for en af de mest berømte og berygtede byer i verden...

LAS VEGAS - The City of Sin.

Vi kørte tidligt om morgenen fra Williams, da sommerfuglene i maven hos Martin flaksede rundt og ventede på at komme ud! Tredje besøg på fire år, og forventningerne til denne by var ligeså store som første gang vi besøgte den.

Et par timer ud i den varme morgensol fra Williams, vestpå mod Nevada ørkenen, og Las Vegas.

Vi gjorde et stop på vejen for at se den berømte dæmning ved navn "Hoover Dam", som ligger en lille halv times kørsel fra Las Vegas.

Dæmningen der efter 5 års byggeri stod færdig i 1936, holder på de massive vandmasser fra Lake Mead & Colorado River, på grænsen mellem Nevada og Arizona.

I dag bliver de store vandmasser brugt til at producere strøm, og "Hoover Dam" leverer energi til private og virksomheder i 3 forskellige stater.

Efter at have besøgt dette lille vidunder, som hvert år besøges af over 1 mio. turister, kørte vi videre i  stegende hede fra Nevada ørkenen, hvor temperaturen i flg. bilen målte 45+ grader.

Vi ankom til Las Vegas, og gjorde det obligatoriske stop ved det berømte "Welcome to Las Vegas" skilt, hvor turister står i lange køer for at få taget deres ferie fotos. 

Vi sluttede os til køen, og fik taget et par billeder af en fotograf, der var ansat til at hjælpe turister.

For Martin er besøget i Las Vegas et stort øjeblik hver gang, og jeg tør i den grad love for at han fik tilbedt sin favorit by.

Vi tjekkede ind på Treasure Island, som er et af de mange mega hoteller beliggende på "The Strip".

En suite med spa og 60 m2 ventede os de næste 4 dage, i byen hvor forkælelse, fornøjelser og forlystelser står i kø for at tilfredsstille de mange turister der besøger denne vanvidsby år efter år.

Efter at have fundet os tilrette i suiten, smuttede vi en tur i poolen for at slikke den sidste eftermiddagssol og hvile os lidt oven på morgenens køretur. 

Om aftenen begav vi os ud på "The Strip" for at udforske byen nærmere, og det blev til en længere gåtur forbi de forskellige hoteller, inden vi rundede MGM Grand hotellet i syd, og vendte om. 

Der er ikke specielt langt mellem hotellerne. Faktisk kan du stå i den ene ende af byen og se hotellerne i den modsatte ende. Men synet bedrager, for div. gangbroer over de stærkt trafikerede veje, de mange turister og de gigantiske kasinoer, som ofte tager flere minutter at gå igennem, gør at det snildt kan tage en god times tid at gå hele vejen fra ende til anden. 

De mange kunstnere og gøglere der pryder gadebilledet, kan også hurtigt snuppe lidt af ens dyrebare Vegas tid, men det giver liv i bybilledet, og er ofte ganske underholdende.

Tilbage på vores eget hotel blev der hevet i nogle enarmede tyveknægte, og spillet lidt ved bordene. Ingen store gevinster ramte os denne aften, men for fornøjelsens skyld, tager vi gerne lidt underskud med på den konto.

Onsdagens største begivenhed var Katarinas første skydelektion, da hun var blevet bidt af det fra tidligere på ferien. Vi fik prøvet lidt forskellige typer af skydevåben, og det er urealistisk at tro, at filmstjernerne i en heftig actionscene kan holde en Magnum 44 med en hånd og affyre. Faktisk var der så meget rekyl i et af geværerne, at Martin fik et stort blåt mærke på højre skulder.

Katarina havde valgt en pakke, der donerede overskuddet til foreningen for brystkræft, så hun fik i dagens anledning lov til at skyde med et par special lakerede geværer i lyserød farve. 

For at tiltrække turister, har de fleste hoteller hver deres spektakulære shows, der udfolder sig lige udenfor hovedindgangen et par gange i timen. Vi fik set piratshowet på Treasure Island, Bellagio springvandet og vulkanudbruddet på The Mirage.

Vi tog herefter ned til Freemont street experience, som ligger i downtown, og så deres interaktive storskærmsshow, som med en længde på 5 fulde fodboldbaner, og 12 millioner pære lyser hele gaden op, og underholder folk et par minutter en gang i timen.

Vegas er ligeledes fyldt med Wedding Chapels, hvor folk valfarter til for at blive viet af Elvis eller andre obskure ikoner fra fortiden. Vi kørte forbi et og blev derefter enige om, at vi nok hellere ville vælge et traditionelt et af slagsen, når den tid kommer.

Om aftenen lod Martin sig rive med af det meget populære terningespil ved navn "Craps" som bliver spillet i stor stil i Las Vegas. Et ekstremt underholdende og socialt spil, hvor kasteren vinder respekt fra sine medspillere hvis han er på et godt roll, og bliver støttet hvis man slår en 7'er og banken vinder. Det virker utroligt uoverskueligt ved første øjekast, da de næsten taler deres eget sprog, men den eneste måde man lærer det på er ved at spille det. En del timer senere og en masse gratis drinks, røg vi på hovedet i seng.

Torsdag var dagen hvor vi om aftenen skulle ind og se det anmelderroste teaterstykke "Phantom of the Opera". Hotellet The Venetian lagde lokaler til, og har faktisk bygget en helt ny sal kun til denne forestilling. Vegas er fyldt med teaterstykker, cirque de soleil, kæmpe koncerter og andre store events, så der er nok at vælge imellem. Vi nøjedes dog med dette show, da vi ikke kunne nå at se dem alle sammen. 

Der blev ikke sparet på effekterne, og showet får i vores bog topkarakter, for en helt igennem fantastisk oplevelse. Opera, teater og dans i 1,5 times hæsblæsende tempo fik i den grad folk op af stolene til sidst, og til stående ovationer lod de scenetæppet falde.

Vi var glade for at nå at se den, da showet går af i september og herefter rykker videre til en ny verdensdel, hvor de ofte spiller flere år i træk.

Fredag var vores sidste dag, og vi brugte den på at gå en masse af de store hoteller igennem og se dem indefra, og få lidt ny inspiration til hvor vi måske skal bo næste gang. For der er ingen tvivl om, at Las Vegas fra nu af og for altid vil være favorit by nr. 1.

Vi sluttede aftenen af med 6 timer langt marathon spil ved craps bordene, hvor vi faktisk fik gjort en ret god figur, og nye venskaber blev dannet. En amerikaner henvendte sig og sagde "I heard you are from Denmark, and i just love Nicklas Bendtner". Så selvom vi er et lille land, kender folk ihvertfald til vores eksistens trods alt, takket være de danske sportsstjerner.

Tiden i Vegas går altid alt for hurtigt, og før man ved af det er man enten på vej hjem, eller på vej videre. Men mange oplevelser er vi nu rigere, og mange oplevelser har vi i sigte til vores mange kommende besøg. 

Måske har vi glemt et par detaljer, men som man siger i Las Vegas.

What happens in Vegas - Stays in Vegas.

Dag 20 & 21 - Indianere, Route 66 & meget mere.

The Egg&I er en morgenmadsrestaurant i USA, hvor du kan få dit æg serveret på over 100 forskellige måder. Ja tænk engang at et æg kan laves på så mange måder! Det lagde bunden fra morgenstunden af, og vi kørte mod Williams, Arizona, hvor vi skulle bo de følgende 2 dage.

På vejen gjorde vi stop i et Navajo distrikt, hvor indfødte indianere til dato stadig har stor magt og indflydelse på samfundet.

Vi besøgte en lokal butik, hvor man kunne få div. souvenirs. Vi endte med at købe lidt lækkert derfra, så nu har i noget at se frem til :-)

Videre gennem Arizona passerede vi et smukt bjergpas, som strakte sig over 200km ad små snoede veje, med fantastisk natur endnu engang.


Route 66 strækker sig fra Chicago i nord, til Los Angeles i vest, og vi blev da heller ikke snydt for en portion ærke amerikansk kultur, da vores rute krydsede denne historiske vej flere gange på turen. I dag er Route 66 delt op i mange små bidder, noget er restaureret, noget er bygget til og andet ender i blinde veje. 

Fremme i Williams tjekkede vi ind på hotellet, og begyndte at lade op til vores store udflugtsdag næste dag. Om aftenen tog vi ned til byen for at få lidt at spise og lige tjekke op på mødestedet for udflugten, da vi allerede skulle afsted kl. 06 om morgenen.


Da vi træder ind i butikken for at få lidt informationer, udbryder Katarina pludselig et stort "Gud Hej" hvorefter jeg kigger på hende, og ser at hun i denne lillebitte by har mødt en veninde fra gymnasietiden. I det samme kigger jeg op og ser, at Katarinas veninde har følgeskab af en af mine gamle klassekammerater fra folkeskolen!! Hvad er chancen for dette? Jeg tror fanderme jeg skal spille lotto i nær fremtid! Verden er så stor, og alligevel så ufatteligt lille. De første danskere vi møder på turen, og så er det nogen vi kender, lidt vildt!


Vi fik en lang sludder med dem, og udvekslede rejsetips. Vi rystede allesammen på hovedet et par gange, grinede, og gik herefter hver til sit.


05:00 am. Vækkeuret ringede. Puha det var tidligt. Det tidligste vi endnu har været oppe på denne tur. Vi røg i tøjet, fik pakket tasken, og tog så ned til butikken, hvor en stor minibus samlede os op, og sammen med ca 17 andre, kørte os den 3,5 time lange vej til Page, som ligger nord for Grand Canyon.

Chaufføren fortalte en masse røverhistorier undervejs, om indianerne der stadigvæk lever "i det fri" og hvordan de ejer og køber land langs de brede bjergpas.


Vi ankom til Antelope Canyon kl. 10. Antelope Canyon er et bjergpas, hvor stenarten Navaro Redstone dominerer landskabet. Hvor store sprækker i klipperne danner små stier, og hvor vind, sand og vand har slebet, pudset og gjort sit til, at de store sprækker og formationer i dag føles silkebløde, og danner spektakulære mønstre, som uden at overdrive næsten kun giver mening ved eget øjesyn.


En indfødt Navajo indianer førte os igennem de snævre stier inde i klippen, og vi fik knipset en masse billeder, samt hørt lidt musik fra hans flotte fløjtespil.

Efter et fantastisk tur, kørte vi videre til Glen Canyon Dam,  hvor vi skulle sejle nedad Colorado River, som strækker sig hele vejen igennem Grand Canyon og nordpå.

Vores gruppe på 19 mand gik ombord på den store gummibåd, som skulle fragte os ned af floden de næste 3 timer. Med en bagende sol fra oven blev vi opfordret til at dække os til med så meget tøj som muligt, samt holde os nedkølede med vådt tøj og tørklæder på hoveder, samt masser af drikkevarer. Desværre for os kan vi ikke drikke det amerikanske vand, og da vi ikke kan slæbe flere liter vand med måtte vi spare lidt på det vi havde.

Guiden fortalte vidt og bredt om kløften, floden og dæmningen, som tilsammen udgjorde et flot syn. Igen siger billeder mere end 1000 ord, så her får i lidt billeder at se fra turen.

Efter en time stoppede vi ved en lille sandstrand midt på ruten, hvor vi fik lov til at bade. Der var bare lige et men... Vandet var kun 9 grader varmt, så jeg skal love for at det blev en kølig, men forfriskende dukkert! Efter et par ture i vandet begyndte man dog at vænne sig til det, og det endte faktisk med at være ganske rart at blive nedkølet. Jeg fik luftet mit GoPro kamera, som kan optage under vand, og det blev til mange sjove videoer og billeder.

Videre ned af floden endte vi til sidst for enden af Glen Canyon, og starten af Grand Canyon. Vi blev herefter samlet op af vores chauffør, og han fragtede os på ny den 3,5 time lange vej hjem til Williams igen, hvor vi godt trætte og sultne fandt en lokal thai restaurant og fik et af de bedste måltider, vi endnu har fået på turen.

Med en masse store oplevelser i bagagen, er vi nu på vej ind i den sidste uge af vores lange rejse, hvor der bliver lidt tid til afslapning ved poolen, og vi kan nå at slikke den sidste sol, inden vi bringer sommervejret hjem til Danmark :-)

I morgen går turen videre, og endnu engang har Las Vegas, Sin City slået sin store klo i os, hvor vi skal tilbringe de næste 4 nætter med sjov, fest & farver i gaden.

En update følger snarest :-)