Dag 13 - Hyle skægge Segways, og jazz i lange baner.

Vi stod tidligt op for at komme på segwayturen allerede kl. 9. Ingen af os havde prøvet det før, så det var med sommerfugle i maven og et vist forbehold, at vi trådte op på ”dyret”. Heldigvis gav guiden os en kort introduktion til maskinen, så vi ikke var helt håbløse. Når først man havde vænnet sig til teknikken, var det faktisk en ret sjov oplevelse at ræse rundt i New Orleans gader - dog med kyndig vejleding undervejs fra guiden.  Vi havde allerede set det meste af byen på egen hånd, men guiden krydrede turen med fortællinger om New Orleans historie.

Efter 2 timers tur og godt ømme i fødderne, var vi på fast grund igen.  

Vi gik lidt rundt nede ved flodbredden for at få gang i benene igen og besluttede os for at tage sporvognen til den anden ende af byen for at se City Park of New Orleans. På vejen kom vi forbi en af Nolas store kirkegårde med gravsteder så langt øjet rækker. Det er et fascinerende syn og man kan nemt fare vild.  Apropos fare vild, fik vi forvildet os ud på en lille omvej på vej hen til parken, men vi fik så til gengæld set lidt af lokalområdet i 36 graders bagende sol. Da vi langt om længe fandt parken, måtte vi et smut forbi en cafe for at få slukket tørsten og hvile os i skyggen.  Efter kun at have set en brøkdel af den store park, slæbte vi os, trætte og ømme i benene, hen til en lokal café for at få lidt frokost. Vi tog sporvognen tilbage til New Orleans og kørte hjem til hotellet for at hvile os lidt, inden vi skulle ud at spise aftensmad.

Vores sidste aften i New Orleans, jazzens by, skulle selvfølgelig tilbringes med god mad og stemningsfuld jazz, så vi fandt en hyggelig restaurant i det franske kvarter, hvor lokale musikanter indtog scenen. Den perfekte måde at slutte aftenen på!

Efter et par fantastiske dage i New Orleans, går turen nu videre til Austin, Texas, og herefter til San Antonio, hvor vi vil fejre 4. Juli med de lokale amerikanere. En stor tradition herovre, og noget som ligger dem dybt i sindet.

Dag 12 - Katedralen & Spøgelsesturen!

Efter en god nats søvn, fik vi os en omgang morgenmad på hotellet. Vi opdagede hurtigt, at man kunne lave sine egne vafler, så det udnyttede vi selvfølgelig! Det er jo vigtigt med en portion nærende morgenmad, som en god start på dagen :-)

Da morgenmaden var fortæret, kørte vi ind til downtown New Orleans, eller Nola som den populært kaldes, for at se lidt mere af byen end vi havde gjort dagen forinden. New Orleans er en meget befærdet by, så det er vanskeligt at finde parkeringspladser, hvis ikke man ønsker at betale kassen for det. Vi fandt heldigvis et parkeringshus til en overkommelig pris, hvor man kunne holde hele dagen.   

  

Dagen gik med at slentre rundt i New Orleans gader for at se, hvad den havde at byde på. Vi gik igennem det franske kvarter, som er fyldt med hyggelige restauranter, cafeer, butikker og boder. Og så selvfølgelig live jazz på hvert et gadehjørne…

Vi måtte se den berygtede Bourbon Street igen, og alle den finurlige seværdigheder. Denne gang blev det dog kun til en stor slushice, da det var eftermiddag og vi også skulle køre hjem. 

(Billedet her er dog fra om aftenen)

Vi gik herefter hen i St. Louis Katedralen, som er den ældste fungerende katedral i USA. Der var mange folk i kirken, nogle sad med foldede hænder, andre med en tåre i øjet, og nogle tog billeder af de flotte malerier, som prydede loftet i denne storslåede katedral. Man følte en stor respekt om den kirkelige ånd, straks man trådte ind i den store sal. 

Vi besluttede os for at forsøge at bestille en guidet cykeltur, for at se byen fra en anden vinkel.  

Desværre var alt fuldt booket, så vi måtte droppe den idé, hvilket var rigtig ærgerligt, da vi lige havde sat os op til det. Som plaster på såret bestilte vi i stedet en 2 timers guidet Segwaytur til morgenen efter.

Om aftenen tog vi på en guidet spøgelsestur (Ghost Tours) gennem Nola’s dystre gader sammen med en flok amerikanere. Guiden havde boet i Nola hele sit liv og kendte byen som sin egen bukselomme. Han var en karismatisk fyr der meget indlevende fortalte om Nola’s gamle blodige historier; om folk der var brændt inde, blevet myrdet eller på anden vis kommet til skade på en voldsom måde. Hvis man skal tro rygterne, spøger disse ofre i gaderne for at hævne sig på deres drabsmænd. 

Hvad enten man tror på disse spøgelseshistorier eller ej, vil vi da godt indrømme, at man lige synker en ekstra gang og kan mærke det løbe en koldt ned ad ryggen, når man står i en fremmed by på en mørk og dyster aften. En af Nola’s gamle restauranter (Muriel’s) er gået så vidt som at reservere et bord til stedets tidligere ejer for at holde sig på god fod med ham. Det siges, at han efter sin død har startet mange brande i restauranten, fordi han ville have den for sig selv. Ganske rigtigt så man et tomt bord med mad og vin på restauranten, når man kiggede ind gennem vinduet.

Det var en fantastisk spændende tur, som gjorde et stort indtryk på os, fordi man får set byen på en helt anden måde end normalt. Vi vil da heller ikke lægge skjul på, at vi havde svært ved at falde i søvn.

Men da døren blev lukket på hotelværelset, kunne vi trygt lægge os til ro og glæde os til endnu en dag i skønne Nola.