lørdag den 14. juli 2012

Dag 22-25 - Viva Las Vegas!

Tiden flyver afsted, når man nyder livet. Derfor har der været stilstand på redaktionen, da vi har haft travlt med at opleve en masse spændende ting. Men i skal selvfølgelig ikke snydes for en af de mest berømte og berygtede byer i verden...

LAS VEGAS - The City of Sin.

Vi kørte tidligt om morgenen fra Williams, da sommerfuglene i maven hos Martin flaksede rundt og ventede på at komme ud! Tredje besøg på fire år, og forventningerne til denne by var ligeså store som første gang vi besøgte den.

Et par timer ud i den varme morgensol fra Williams, vestpå mod Nevada ørkenen, og Las Vegas.

Vi gjorde et stop på vejen for at se den berømte dæmning ved navn "Hoover Dam", som ligger en lille halv times kørsel fra Las Vegas.

Dæmningen der efter 5 års byggeri stod færdig i 1936, holder på de massive vandmasser fra Lake Mead & Colorado River, på grænsen mellem Nevada og Arizona.

I dag bliver de store vandmasser brugt til at producere strøm, og "Hoover Dam" leverer energi til private og virksomheder i 3 forskellige stater.


Efter at have besøgt dette lille vidunder, som hvert år besøges af over 1 mio. turister, kørte vi videre i  stegende hede fra Nevada ørkenen, hvor temperaturen i flg. bilen målte 45+ grader.

Vi ankom til Las Vegas, og gjorde det obligatoriske stop ved det berømte "Welcome to Las Vegas" skilt, hvor turister står i lange køer for at få taget deres ferie fotos. 

Vi sluttede os til køen, og fik taget et par billeder af en fotograf, der var ansat til at hjælpe turister.


For Martin er besøget i Las Vegas et stort øjeblik hver gang, og jeg tør i den grad love for at han fik tilbedt sin favorit by.



Vi tjekkede ind på Treasure Island, som er et af de mange mega hoteller beliggende på "The Strip".

En suite med spa og 60 m2 ventede os de næste 4 dage, i byen hvor forkælelse, fornøjelser og forlystelser står i kø for at tilfredsstille de mange turister der besøger denne vanvidsby år efter år.
Efter at have fundet os tilrette i suiten, smuttede vi en tur i poolen for at slikke den sidste eftermiddagssol og hvile os lidt oven på morgenens køretur. 

Om aftenen begav vi os ud på "The Strip" for at udforske byen nærmere, og det blev til en længere gåtur forbi de forskellige hoteller, inden vi rundede MGM Grand hotellet i syd, og vendte om. 

Der er ikke specielt langt mellem hotellerne. Faktisk kan du stå i den ene ende af byen og se hotellerne i den modsatte ende. Men synet bedrager, for div. gangbroer over de stærkt trafikerede veje, de mange turister og de gigantiske kasinoer, som ofte tager flere minutter at gå igennem, gør at det snildt kan tage en god times tid at gå hele vejen fra ende til anden. 





De mange kunstnere og gøglere der pryder gadebilledet, kan også hurtigt snuppe lidt af ens dyrebare Vegas tid, men det giver liv i bybilledet, og er ofte ganske underholdende.


Tilbage på vores eget hotel blev der hevet i nogle enarmede tyveknægte, og spillet lidt ved bordene. Ingen store gevinster ramte os denne aften, men for fornøjelsens skyld, tager vi gerne lidt underskud med på den konto.

Onsdagens største begivenhed var Katarinas første skydelektion, da hun var blevet bidt af det fra tidligere på ferien. Vi fik prøvet lidt forskellige typer af skydevåben, og det er urealistisk at tro, at filmstjernerne i en heftig actionscene kan holde en Magnum 44 med en hånd og affyre. Faktisk var der så meget rekyl i et af geværerne, at Martin fik et stort blåt mærke på højre skulder.





Katarina havde valgt en pakke, der donerede overskuddet til foreningen for brystkræft, så hun fik i dagens anledning lov til at skyde med et par special lakerede geværer i lyserød farve. 

For at tiltrække turister, har de fleste hoteller hver deres spektakulære shows, der udfolder sig lige udenfor hovedindgangen et par gange i timen. Vi fik set piratshowet på Treasure Island, Bellagio springvandet og vulkanudbruddet på The Mirage.

Vi tog herefter ned til Freemont street experience, som ligger i downtown, og så deres interaktive storskærmsshow, som med en længde på 5 fulde fodboldbaner, og 12 millioner pære lyser hele gaden op, og underholder folk et par minutter en gang i timen.



Vegas er ligeledes fyldt med Wedding Chapels, hvor folk valfarter til for at blive viet af Elvis eller andre obskure ikoner fra fortiden. Vi kørte forbi et og blev derefter enige om, at vi nok hellere ville vælge et traditionelt et af slagsen, når den tid kommer.


Om aftenen lod Martin sig rive med af det meget populære terningespil ved navn "Craps" som bliver spillet i stor stil i Las Vegas. Et ekstremt underholdende og socialt spil, hvor kasteren vinder respekt fra sine medspillere hvis han er på et godt roll, og bliver støttet hvis man slår en 7'er og banken vinder. Det virker utroligt uoverskueligt ved første øjekast, da de næsten taler deres eget sprog, men den eneste måde man lærer det på er ved at spille det. En del timer senere og en masse gratis drinks, røg vi på hovedet i seng.

Torsdag var dagen hvor vi om aftenen skulle ind og se det anmelderroste teaterstykke "Phantom of the Opera". Hotellet The Venetian lagde lokaler til, og har faktisk bygget en helt ny sal kun til denne forestilling. Vegas er fyldt med teaterstykker, cirque de soleil, kæmpe koncerter og andre store events, så der er nok at vælge imellem. Vi nøjedes dog med dette show, da vi ikke kunne nå at se dem alle sammen. 




Der blev ikke sparet på effekterne, og showet får i vores bog topkarakter, for en helt igennem fantastisk oplevelse. Opera, teater og dans i 1,5 times hæsblæsende tempo fik i den grad folk op af stolene til sidst, og til stående ovationer lod de scenetæppet falde.

Vi var glade for at nå at se den, da showet går af i september og herefter rykker videre til en ny verdensdel, hvor de ofte spiller flere år i træk.

Fredag var vores sidste dag, og vi brugte den på at gå en masse af de store hoteller igennem og se dem indefra, og få lidt ny inspiration til hvor vi måske skal bo næste gang. For der er ingen tvivl om, at Las Vegas fra nu af og for altid vil være favorit by nr. 1.




Vi sluttede aftenen af med 6 timer langt marathon spil ved craps bordene, hvor vi faktisk fik gjort en ret god figur, og nye venskaber blev dannet. En amerikaner henvendte sig og sagde "I heard you are from Denmark, and i just love Nicklas Bendtner". Så selvom vi er et lille land, kender folk ihvertfald til vores eksistens trods alt, takket være de danske sportsstjerner.

Tiden i Vegas går altid alt for hurtigt, og før man ved af det er man enten på vej hjem, eller på vej videre. Men mange oplevelser er vi nu rigere, og mange oplevelser har vi i sigte til vores mange kommende besøg. 

Måske har vi glemt et par detaljer, men som man siger i Las Vegas.

What happens in Vegas - Stays in Vegas.