Dag 20 & 21 - Indianere, Route 66 & meget mere.

The Egg&I er en morgenmadsrestaurant i USA, hvor du kan få dit æg serveret på over 100 forskellige måder. Ja tænk engang at et æg kan laves på så mange måder! Det lagde bunden fra morgenstunden af, og vi kørte mod Williams, Arizona, hvor vi skulle bo de følgende 2 dage.

På vejen gjorde vi stop i et Navajo distrikt, hvor indfødte indianere til dato stadig har stor magt og indflydelse på samfundet.

Vi besøgte en lokal butik, hvor man kunne få div. souvenirs. Vi endte med at købe lidt lækkert derfra, så nu har i noget at se frem til :-)

Videre gennem Arizona passerede vi et smukt bjergpas, som strakte sig over 200km ad små snoede veje, med fantastisk natur endnu engang.


Route 66 strækker sig fra Chicago i nord, til Los Angeles i vest, og vi blev da heller ikke snydt for en portion ærke amerikansk kultur, da vores rute krydsede denne historiske vej flere gange på turen. I dag er Route 66 delt op i mange små bidder, noget er restaureret, noget er bygget til og andet ender i blinde veje. 

Fremme i Williams tjekkede vi ind på hotellet, og begyndte at lade op til vores store udflugtsdag næste dag. Om aftenen tog vi ned til byen for at få lidt at spise og lige tjekke op på mødestedet for udflugten, da vi allerede skulle afsted kl. 06 om morgenen.


Da vi træder ind i butikken for at få lidt informationer, udbryder Katarina pludselig et stort "Gud Hej" hvorefter jeg kigger på hende, og ser at hun i denne lillebitte by har mødt en veninde fra gymnasietiden. I det samme kigger jeg op og ser, at Katarinas veninde har følgeskab af en af mine gamle klassekammerater fra folkeskolen!! Hvad er chancen for dette? Jeg tror fanderme jeg skal spille lotto i nær fremtid! Verden er så stor, og alligevel så ufatteligt lille. De første danskere vi møder på turen, og så er det nogen vi kender, lidt vildt!


Vi fik en lang sludder med dem, og udvekslede rejsetips. Vi rystede allesammen på hovedet et par gange, grinede, og gik herefter hver til sit.


05:00 am. Vækkeuret ringede. Puha det var tidligt. Det tidligste vi endnu har været oppe på denne tur. Vi røg i tøjet, fik pakket tasken, og tog så ned til butikken, hvor en stor minibus samlede os op, og sammen med ca 17 andre, kørte os den 3,5 time lange vej til Page, som ligger nord for Grand Canyon.

Chaufføren fortalte en masse røverhistorier undervejs, om indianerne der stadigvæk lever "i det fri" og hvordan de ejer og køber land langs de brede bjergpas.


Vi ankom til Antelope Canyon kl. 10. Antelope Canyon er et bjergpas, hvor stenarten Navaro Redstone dominerer landskabet. Hvor store sprækker i klipperne danner små stier, og hvor vind, sand og vand har slebet, pudset og gjort sit til, at de store sprækker og formationer i dag føles silkebløde, og danner spektakulære mønstre, som uden at overdrive næsten kun giver mening ved eget øjesyn.


En indfødt Navajo indianer førte os igennem de snævre stier inde i klippen, og vi fik knipset en masse billeder, samt hørt lidt musik fra hans flotte fløjtespil.

Efter et fantastisk tur, kørte vi videre til Glen Canyon Dam,  hvor vi skulle sejle nedad Colorado River, som strækker sig hele vejen igennem Grand Canyon og nordpå.

Vores gruppe på 19 mand gik ombord på den store gummibåd, som skulle fragte os ned af floden de næste 3 timer. Med en bagende sol fra oven blev vi opfordret til at dække os til med så meget tøj som muligt, samt holde os nedkølede med vådt tøj og tørklæder på hoveder, samt masser af drikkevarer. Desværre for os kan vi ikke drikke det amerikanske vand, og da vi ikke kan slæbe flere liter vand med måtte vi spare lidt på det vi havde.

Guiden fortalte vidt og bredt om kløften, floden og dæmningen, som tilsammen udgjorde et flot syn. Igen siger billeder mere end 1000 ord, så her får i lidt billeder at se fra turen.

Efter en time stoppede vi ved en lille sandstrand midt på ruten, hvor vi fik lov til at bade. Der var bare lige et men... Vandet var kun 9 grader varmt, så jeg skal love for at det blev en kølig, men forfriskende dukkert! Efter et par ture i vandet begyndte man dog at vænne sig til det, og det endte faktisk med at være ganske rart at blive nedkølet. Jeg fik luftet mit GoPro kamera, som kan optage under vand, og det blev til mange sjove videoer og billeder.

Videre ned af floden endte vi til sidst for enden af Glen Canyon, og starten af Grand Canyon. Vi blev herefter samlet op af vores chauffør, og han fragtede os på ny den 3,5 time lange vej hjem til Williams igen, hvor vi godt trætte og sultne fandt en lokal thai restaurant og fik et af de bedste måltider, vi endnu har fået på turen.

Med en masse store oplevelser i bagagen, er vi nu på vej ind i den sidste uge af vores lange rejse, hvor der bliver lidt tid til afslapning ved poolen, og vi kan nå at slikke den sidste sol, inden vi bringer sommervejret hjem til Danmark :-)

I morgen går turen videre, og endnu engang har Las Vegas, Sin City slået sin store klo i os, hvor vi skal tilbringe de næste 4 nætter med sjov, fest & farver i gaden.

En update følger snarest :-)