Dag 15 - Austin - Til vands, lands og i luften.

Vi vågnede fra morgenstunden, og følte at nogen havde pøset en spand vand udover hele værelset, og derefter sat gang i saunaen, uden at lukke døren. Puha, hvor var der klamt og fugtigt, men sådan er Austin åbenbart på denne årstid. Med en dagstemperatur på 35 grader, og en luftfugtighed på 75%, var der dømt solbadning fra morgenstunden.

Barton Springs, som er en menneskeskabt sø midt i det travle Austin, er et fantastisk sted at tilbringe et par timer, når solen bager ned fra en skyfri himmel.

Til forskel fra de opvarmede pools, var vandet her forfriskende koldt, lidt ligesom Danmark i januar måned!

Selvom Barton Springs er menneskeskabt, er her rigt på dyreliv. Fugle, fisk og tang prydede landskabet og søen. Ja i læste rigtigt, der var faktisk fisk i søen, men de lever langt nede på bunden af søen, ca 6 meter under overfladen, så de kommer ikke sådan lige i karambolage med de badende gæster der besøger dette lille stykke paradis.

Godt røde i skalden, tog vi på videre opdagelse i Austin. Vi kørte til Mt. Bonnell, som er det højeste udsigtspunkt i Austin, med sine 236m over jordens overflade. En fantastisk udsigt over Lake Austin, og de mange dyre villaer der grænsede op til flodbredden, mødte os, og vi stod i et par minutter og nød det flotte syn. Uden tvivl noget af det flotteste vi længe har set, og skulle man være heldig en dag, ville det ikke gøre noget at bo lige der.

Vi tog ind til midtbyen for at kigge os lidt omkring. Texas State Capitol, som under dens opførelse i 1885 blev vurderet til at være d. 7 største bygning i verden, fungerer i dag som regeringsbygning, men er også et historisk samlingspunkt, som tiltrækker mange turister. Faldne soldater under Alamo krigen, som i 1836 kæmpede mod de mexikanske soldater i kampen om det, de dengang kaldte "Det mexikanske Texas", blev mindet i form af statuer og monumenter.

Inden vi kørte hjem til hotellet, gik vi en tur ned af 6st street, som huser byens udvalg af mærkelige horror butikker, barer og restauranter. Men trætte og udmattede efter en lang dag fuld af oplevelser, nåede vi ikke at se det hele inden vi kørte hjemad. Så den oplevelse må vi have til gode.

I morgen kører vi til San Antonio, en kort rejse på 1,5 time, hvor vi skal bo de næste 2 dage, og fejre 4. Juli sammen med de lokale. Det bliver helt sikkert storslået.

Vi håber i har det godt derhjemme alle sammen :-) Rygterne lyder på at sommervejret har gjort sit indtog derhjemme også :-)

Dag 14 - Texas Baby, Yihaa!

Nola - Vi ses helt sikkert igen. Med vemod, men samtidig lysten til at rejse videre, forlod vi New Orleans, en af turens største højdepunkter.

Vi kørte meget tidligt, da vi havde en lang køretur foran os. Ca 9 timers kørsel. 

I Texas kører alle i trucks... STORE Trucks! De fylder godt på vejene, og selvom vores udlejningsbil fylder godt i terrænet, føler man sig alligevel lille, når en karavane af trucks blæser forbi dig med 140 i timen. Af respekt for bilen og ordensmagten, som der er helt ufatteligt meget af herovre, kørte vi derfor det vi måtte det meste af vejen, og holdt til højre for de store trucks, så vi ikke kom i karambolage med dem.

 (En lille skildpadde i det fri)

Da jeg som tidligere nævnt havde sat et lille bet på spanien som vinder af EM, skulle kampen selvfølgelig også følges live. Og hvad er bedre end at høre den på dansk radio. Så vi fandt P3's netradio frem via internettet i bilen, og fulgte så intenst med. Til stor glæde da Spanien overtrumfede italienerne, blev det fejret i bilen med højt humør, og penge på kontoen :-)

 (1-0)

(2-0)

De mange timers kørsel gennem Texas bød på forladte byer, tomme tankstationer uden bemanding (selvom der stod at der var åbent), tørke, køer og masser af ranches langs markerne. Vi tænkte på, hvordan det må være at bo i sådan et lille samfund, hvor der er 30-40 km til nærmeste samlingspunkt. Vi må håbe de har TV & Internet i Texas, ellers ser det sort ud :-)

Efter 9 timers kørsel med 3 stop undervejs, ankom vi til Austin. En hurtig tur i poolen fik frisket os lidt op, så vi kunne køre ud for at finde lidt mad. 

Udmattede og sultne fandt vi en lille lokal vietnamesisk restaurant, hvor vi fik et måltid mad, der lagde bunden og lullede os i søvn straks vi landede på hotellet. Selv en horde af svenske Amerikanske fodboldspillere kunne end ikke vække os fra den dybeste tornerosesøvn. 

Det var alt for i dag, i morgen skal vi ned under huden på Austin, og se hvad den har at byde på.