søndag den 1. juli 2012

Dag 13 - Hyle skægge Segways, og jazz i lange baner.

Vi stod tidligt op for at komme på segwayturen allerede kl. 9. Ingen af os havde prøvet det før, så det var med sommerfugle i maven og et vist forbehold, at vi trådte op på ”dyret”. Heldigvis gav guiden os en kort introduktion til maskinen, så vi ikke var helt håbløse. Når først man havde vænnet sig til teknikken, var det faktisk en ret sjov oplevelse at ræse rundt i New Orleans gader - dog med kyndig vejleding undervejs fra guiden.  Vi havde allerede set det meste af byen på egen hånd, men guiden krydrede turen med fortællinger om New Orleans historie.





Efter 2 timers tur og godt ømme i fødderne, var vi på fast grund igen.  
Vi gik lidt rundt nede ved flodbredden for at få gang i benene igen og besluttede os for at tage sporvognen til den anden ende af byen for at se City Park of New Orleans. På vejen kom vi forbi en af Nolas store kirkegårde med gravsteder så langt øjet rækker. Det er et fascinerende syn og man kan nemt fare vild.  Apropos fare vild, fik vi forvildet os ud på en lille omvej på vej hen til parken, men vi fik så til gengæld set lidt af lokalområdet i 36 graders bagende sol. Da vi langt om længe fandt parken, måtte vi et smut forbi en cafe for at få slukket tørsten og hvile os i skyggen.  Efter kun at have set en brøkdel af den store park, slæbte vi os, trætte og ømme i benene, hen til en lokal café for at få lidt frokost. Vi tog sporvognen tilbage til New Orleans og kørte hjem til hotellet for at hvile os lidt, inden vi skulle ud at spise aftensmad.





Vores sidste aften i New Orleans, jazzens by, skulle selvfølgelig tilbringes med god mad og stemningsfuld jazz, så vi fandt en hyggelig restaurant i det franske kvarter, hvor lokale musikanter indtog scenen. Den perfekte måde at slutte aftenen på!


Efter et par fantastiske dage i New Orleans, går turen nu videre til Austin, Texas, og herefter til San Antonio, hvor vi vil fejre 4. Juli med de lokale amerikanere. En stor tradition herovre, og noget som ligger dem dybt i sindet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar