Dag 16 - Safari og skydning i det fri

En dejlig kort køretur på 1,5 time fra Austin til San Antonio mod syd gjorde starten på dagen til en ren fornøjelse. Derfor havde vi også god tid til at udforske området, inden vi kl. 15 kunne tjekke ind på hotellet.

Et visit hos "Tripadvisor" anbefalede os at besøge en safari lignende park, hvor zebraer, antiloper, gazeller og andre "vilde" dyr gik frit omkring. Da det var en drive through park købte vi lidt fodder ved indgangen, og rullede derefter vinduerne helt ned for at kunne fodre dyrene rundt på ruten.

Mange flotte dyr mødte os straks, og efter kort tid var der fuldt stop i højre side af vejen. Det viste sig, at en gnu var ved at føde, og derfor kiggede folk selvfølgelig meget intenst på dens kamp. Efter et stykke tid og mange hvile pauser fik gnuen dog nok af publikummet, og fortrak til roligere omgivelser, hvor den forhåbentlig nu har født i fred.

Videre rundt på ruten mødte vi en masse zebraer, som var så frække at stikke hele hovedet ind af vinduet, for herefter at prøve og æde selen i Katarinas side. Det fik vi os et rigtig godt grin ud af.

Dyrene er selvfølgelig 100% tamme og vant til at blive fodret, men man har alligevel en vis respekt, når der står en kæmpe buk foran bilen og kigger på dig.

Her følger et mindre galleri af hvad vi så på ruten rundt

Efter et par hyggelige timer i dyreparken, drog vi mod centrum af San Antonio igen. Og pludselig fik jeg en tosset idé. Texanere er vilde cowboys, med heftig trang til skydevåben. Derfor slog vi et smut forbi Bullethole Shooting Range, hvor jeg fik stillet min trang til krudt og kugler. Fik prøvet en Ruger riffel og en 9mm'er pistol. Det var en sjov oplevelse, og lidt skræmmende samtidig. Og da det hele var forbi, blev Kate også hooked på det, så nu er der søgt efter skydebaner når vi kommer til Las Vegas :-)

Vi tjekkede ind på hotellet sen eftermiddag, og snuppede så en lille lur, inden vi drog mod downtown på gåben. Vi boede forholdsvis centralt, så der var ingen grund til at slæbe bilen med, for derefter at parkere til en formue. Ens for alle større byer i USA er, at det koster en krig at parkere. Så medmindre man virkelig har brug for den, så er det bedre at stille den hjemme på hotellet.

San Antonio er kendt for sine kanaler der snor sig rundt i hele byen. Dagen lang sejler der både rundt med turister, der fra vandoverfladen kan se alle de mange seværdigheder, byen har at byde på.

Vi var dog godt trætte og sultne, så en hyggelig restaurant med udsigt over kanalerne blev fundet, og et par dejlige saftige bøffer blev indtaget.

Sent hjemme røg vi lige i kassen, og en ny og spændende dag, med fejringen af "Independence Day" stod for døren lige straks.

Dag 15 - Austin - Til vands, lands og i luften.

Vi vågnede fra morgenstunden, og følte at nogen havde pøset en spand vand udover hele værelset, og derefter sat gang i saunaen, uden at lukke døren. Puha, hvor var der klamt og fugtigt, men sådan er Austin åbenbart på denne årstid. Med en dagstemperatur på 35 grader, og en luftfugtighed på 75%, var der dømt solbadning fra morgenstunden.

Barton Springs, som er en menneskeskabt sø midt i det travle Austin, er et fantastisk sted at tilbringe et par timer, når solen bager ned fra en skyfri himmel.

Til forskel fra de opvarmede pools, var vandet her forfriskende koldt, lidt ligesom Danmark i januar måned!

Selvom Barton Springs er menneskeskabt, er her rigt på dyreliv. Fugle, fisk og tang prydede landskabet og søen. Ja i læste rigtigt, der var faktisk fisk i søen, men de lever langt nede på bunden af søen, ca 6 meter under overfladen, så de kommer ikke sådan lige i karambolage med de badende gæster der besøger dette lille stykke paradis.

Godt røde i skalden, tog vi på videre opdagelse i Austin. Vi kørte til Mt. Bonnell, som er det højeste udsigtspunkt i Austin, med sine 236m over jordens overflade. En fantastisk udsigt over Lake Austin, og de mange dyre villaer der grænsede op til flodbredden, mødte os, og vi stod i et par minutter og nød det flotte syn. Uden tvivl noget af det flotteste vi længe har set, og skulle man være heldig en dag, ville det ikke gøre noget at bo lige der.

Vi tog ind til midtbyen for at kigge os lidt omkring. Texas State Capitol, som under dens opførelse i 1885 blev vurderet til at være d. 7 største bygning i verden, fungerer i dag som regeringsbygning, men er også et historisk samlingspunkt, som tiltrækker mange turister. Faldne soldater under Alamo krigen, som i 1836 kæmpede mod de mexikanske soldater i kampen om det, de dengang kaldte "Det mexikanske Texas", blev mindet i form af statuer og monumenter.

Inden vi kørte hjem til hotellet, gik vi en tur ned af 6st street, som huser byens udvalg af mærkelige horror butikker, barer og restauranter. Men trætte og udmattede efter en lang dag fuld af oplevelser, nåede vi ikke at se det hele inden vi kørte hjemad. Så den oplevelse må vi have til gode.

I morgen kører vi til San Antonio, en kort rejse på 1,5 time, hvor vi skal bo de næste 2 dage, og fejre 4. Juli sammen med de lokale. Det bliver helt sikkert storslået.

Vi håber i har det godt derhjemme alle sammen :-) Rygterne lyder på at sommervejret har gjort sit indtog derhjemme også :-)

Dag 14 - Texas Baby, Yihaa!

Nola - Vi ses helt sikkert igen. Med vemod, men samtidig lysten til at rejse videre, forlod vi New Orleans, en af turens største højdepunkter.

Vi kørte meget tidligt, da vi havde en lang køretur foran os. Ca 9 timers kørsel. 

I Texas kører alle i trucks... STORE Trucks! De fylder godt på vejene, og selvom vores udlejningsbil fylder godt i terrænet, føler man sig alligevel lille, når en karavane af trucks blæser forbi dig med 140 i timen. Af respekt for bilen og ordensmagten, som der er helt ufatteligt meget af herovre, kørte vi derfor det vi måtte det meste af vejen, og holdt til højre for de store trucks, så vi ikke kom i karambolage med dem.

 (En lille skildpadde i det fri)

Da jeg som tidligere nævnt havde sat et lille bet på spanien som vinder af EM, skulle kampen selvfølgelig også følges live. Og hvad er bedre end at høre den på dansk radio. Så vi fandt P3's netradio frem via internettet i bilen, og fulgte så intenst med. Til stor glæde da Spanien overtrumfede italienerne, blev det fejret i bilen med højt humør, og penge på kontoen :-)

 (1-0)

(2-0)

De mange timers kørsel gennem Texas bød på forladte byer, tomme tankstationer uden bemanding (selvom der stod at der var åbent), tørke, køer og masser af ranches langs markerne. Vi tænkte på, hvordan det må være at bo i sådan et lille samfund, hvor der er 30-40 km til nærmeste samlingspunkt. Vi må håbe de har TV & Internet i Texas, ellers ser det sort ud :-)

Efter 9 timers kørsel med 3 stop undervejs, ankom vi til Austin. En hurtig tur i poolen fik frisket os lidt op, så vi kunne køre ud for at finde lidt mad. 

Udmattede og sultne fandt vi en lille lokal vietnamesisk restaurant, hvor vi fik et måltid mad, der lagde bunden og lullede os i søvn straks vi landede på hotellet. Selv en horde af svenske Amerikanske fodboldspillere kunne end ikke vække os fra den dybeste tornerosesøvn. 

Det var alt for i dag, i morgen skal vi ned under huden på Austin, og se hvad den har at byde på.

Dag 13 - Hyle skægge Segways, og jazz i lange baner.

Vi stod tidligt op for at komme på segwayturen allerede kl. 9. Ingen af os havde prøvet det før, så det var med sommerfugle i maven og et vist forbehold, at vi trådte op på ”dyret”. Heldigvis gav guiden os en kort introduktion til maskinen, så vi ikke var helt håbløse. Når først man havde vænnet sig til teknikken, var det faktisk en ret sjov oplevelse at ræse rundt i New Orleans gader - dog med kyndig vejleding undervejs fra guiden.  Vi havde allerede set det meste af byen på egen hånd, men guiden krydrede turen med fortællinger om New Orleans historie.

Efter 2 timers tur og godt ømme i fødderne, var vi på fast grund igen.  

Vi gik lidt rundt nede ved flodbredden for at få gang i benene igen og besluttede os for at tage sporvognen til den anden ende af byen for at se City Park of New Orleans. På vejen kom vi forbi en af Nolas store kirkegårde med gravsteder så langt øjet rækker. Det er et fascinerende syn og man kan nemt fare vild.  Apropos fare vild, fik vi forvildet os ud på en lille omvej på vej hen til parken, men vi fik så til gengæld set lidt af lokalområdet i 36 graders bagende sol. Da vi langt om længe fandt parken, måtte vi et smut forbi en cafe for at få slukket tørsten og hvile os i skyggen.  Efter kun at have set en brøkdel af den store park, slæbte vi os, trætte og ømme i benene, hen til en lokal café for at få lidt frokost. Vi tog sporvognen tilbage til New Orleans og kørte hjem til hotellet for at hvile os lidt, inden vi skulle ud at spise aftensmad.

Vores sidste aften i New Orleans, jazzens by, skulle selvfølgelig tilbringes med god mad og stemningsfuld jazz, så vi fandt en hyggelig restaurant i det franske kvarter, hvor lokale musikanter indtog scenen. Den perfekte måde at slutte aftenen på!

Efter et par fantastiske dage i New Orleans, går turen nu videre til Austin, Texas, og herefter til San Antonio, hvor vi vil fejre 4. Juli med de lokale amerikanere. En stor tradition herovre, og noget som ligger dem dybt i sindet.

Dag 12 - Katedralen & Spøgelsesturen!

Efter en god nats søvn, fik vi os en omgang morgenmad på hotellet. Vi opdagede hurtigt, at man kunne lave sine egne vafler, så det udnyttede vi selvfølgelig! Det er jo vigtigt med en portion nærende morgenmad, som en god start på dagen :-)

Da morgenmaden var fortæret, kørte vi ind til downtown New Orleans, eller Nola som den populært kaldes, for at se lidt mere af byen end vi havde gjort dagen forinden. New Orleans er en meget befærdet by, så det er vanskeligt at finde parkeringspladser, hvis ikke man ønsker at betale kassen for det. Vi fandt heldigvis et parkeringshus til en overkommelig pris, hvor man kunne holde hele dagen.   

  

Dagen gik med at slentre rundt i New Orleans gader for at se, hvad den havde at byde på. Vi gik igennem det franske kvarter, som er fyldt med hyggelige restauranter, cafeer, butikker og boder. Og så selvfølgelig live jazz på hvert et gadehjørne…

Vi måtte se den berygtede Bourbon Street igen, og alle den finurlige seværdigheder. Denne gang blev det dog kun til en stor slushice, da det var eftermiddag og vi også skulle køre hjem. 

(Billedet her er dog fra om aftenen)

Vi gik herefter hen i St. Louis Katedralen, som er den ældste fungerende katedral i USA. Der var mange folk i kirken, nogle sad med foldede hænder, andre med en tåre i øjet, og nogle tog billeder af de flotte malerier, som prydede loftet i denne storslåede katedral. Man følte en stor respekt om den kirkelige ånd, straks man trådte ind i den store sal. 

Vi besluttede os for at forsøge at bestille en guidet cykeltur, for at se byen fra en anden vinkel.  

Desværre var alt fuldt booket, så vi måtte droppe den idé, hvilket var rigtig ærgerligt, da vi lige havde sat os op til det. Som plaster på såret bestilte vi i stedet en 2 timers guidet Segwaytur til morgenen efter.

Om aftenen tog vi på en guidet spøgelsestur (Ghost Tours) gennem Nola’s dystre gader sammen med en flok amerikanere. Guiden havde boet i Nola hele sit liv og kendte byen som sin egen bukselomme. Han var en karismatisk fyr der meget indlevende fortalte om Nola’s gamle blodige historier; om folk der var brændt inde, blevet myrdet eller på anden vis kommet til skade på en voldsom måde. Hvis man skal tro rygterne, spøger disse ofre i gaderne for at hævne sig på deres drabsmænd. 

Hvad enten man tror på disse spøgelseshistorier eller ej, vil vi da godt indrømme, at man lige synker en ekstra gang og kan mærke det løbe en koldt ned ad ryggen, når man står i en fremmed by på en mørk og dyster aften. En af Nola’s gamle restauranter (Muriel’s) er gået så vidt som at reservere et bord til stedets tidligere ejer for at holde sig på god fod med ham. Det siges, at han efter sin død har startet mange brande i restauranten, fordi han ville have den for sig selv. Ganske rigtigt så man et tomt bord med mad og vin på restauranten, når man kiggede ind gennem vinduet.

Det var en fantastisk spændende tur, som gjorde et stort indtryk på os, fordi man får set byen på en helt anden måde end normalt. Vi vil da heller ikke lægge skjul på, at vi havde svært ved at falde i søvn.

Men da døren blev lukket på hotelværelset, kunne vi trygt lægge os til ro og glæde os til endnu en dag i skønne Nola.